Babyer – nyfødte

Årsager til henvendelse med spædbørn

• Kolik
• Græder meget/ periodevis utrøstelig
• Anspændthed. Gør sig stiv som en flitsbue eller krummer sig sammen, hårdt knyttede hænder.
• Forstyrret søvn (afbrudt og dårlig søvn, vågner og græder)
• Spiseproblemer/suttebesvær/svært at få til at ligge til brystet i afslappet stilling
• Asymmetri i barnets bevægemønster
• Favoritside af hovedet til højre, venstre eller bagover
• Foretrækker at ligge på den ene side, eller at ligge på ryggen/maven, altså problemer med stillingsskifte
• Motorisk urolig (mindre overskud til at udforske og kontakte verden)
• Smerter når babyen skal af med prutter og afføring, træg mave
• C-formet skævhed gennem kroppen/bananform
• Kan ikke lide at ligge på maven
• Skævhed af kraniet, som både kan ses foran og bagpå hovedet
• Tilbagevendende mellemørebetændelser
• Generelt forsinket motorisk udvikling

Undersøgelse

Ved første konsultation vil der være en snak omkring henvendelsesårsag samt nogle uddybende spørgsmål til barnets trivsel, graviditet og fødsel. Selve undersøgelsen af spædbarnet består overordnet af inspektion af kranie, ansigt, mund, hud samt af barnets bevægemønster, test af forskellige typer af reflekser, undersøgelse af barnet muskler, rygsøjle, skuldre og hofteled.

Hvis der er indikation for at tage barnet i behandling, er det almindeligt, at man ved 2. konsultation, igen taler m

ed forældrene om, hvad man fandt ved den første undersøgelse. Det er vigtigt at repetere den information der er blevet givet, så alle er trygge ved behandlingen og evt. de hjemmeøvelser, man som forældre er ansvarlige for.

Hvordan behandles et spædbarn

Aktiv behandling: Mindsker irritation i babyens led og muskelvæv

Vejledning i selvhjælp: Instruktion i øvelser, løfte teknikker, lejring, samt tjek af om barnet følger sin motoriske udvikling.

Fjernelse af udløsende faktorer: Bærestillinger, lejring, m.m.

Årsager til gener fra bevægeapparatet ved spædbørn

Man kan undre sig over at babyer kan have led og muskelproblemer. Men en irritation af rygsøjlen kan opstå før barnet overhovedet bliver født, grundet dårlige pladsforhold i livmoderen eller under selve fødslen. I følgende situationer opstår der ofte et øget stress på rygsøjlen:

Fødsel med sugekop eller tang

Fødsel med manuelt træk, f.eks. grundet fastsiddende skuldre

Fødsel forløst ved akut kejsersnit

Fødsel med ansigtet først

“Stjernekigger”

Sædefødsel, eller ligget i tværleje

Fødselsvægt over 4000g

Tvilling, trilling

Får mit barn den rette behandling

Sundhedsstyrelsen har meddelt, at kiropraktorer er kompetente til at vurdere om spædbørn har lidelser der kan behandles af en kiropraktor, og at sundhedsplejersker kan pege på muligheden af kiropraktisk behandling af spædbørn. Det kræver ingen lægehenvisning at tage sit spædbarn med til kiropraktor.

Hvor lang tid varer et behandlingsforløb

Et behandlingsforløb varer i gennemsnit mellem 2-5 behandlinger for spædbørn. Dette kan forløbe over alt fra en uge til en mdr. Det er dog meget individuelt og det er normalt at kiropraktoren i samarbejde med forældrene laver en vurdering af barnets tilstand fra gang til gang.

Får babyer eftervirkninger efter en behandling?

I ca. 10-15% af tilfældene reagerer barnet efter den første behandling, ved at blive mere pylret end før. Dette varer typisk op mod 24 timer og kan være en reaktion på behandlingen af de stramme muskler – altså det samme, som vi kan mærke efter at have fået masseret et ømt område grundigt. Denne reaktion er ikke bekymrende eller farlig og skyldes på ingen måde, at noget er blevet løsnet forkert. Den samlede reaktion på forløbet vil være lige så god, som hvis barnet havde reageret med træthed efter første behandling. Det er meget sjældent, at barnet også efter anden og tredje behandling reagerer med gråd/ømhed.

Kolik

Ordet spædbarnskolik anvendes, når barnet græder utrøsteligt i op til flere timer i døgnet. Dette er oftest sidst på dagen og om aftenen, men kan også forekomme i løbet af dagen. Barnet kan have en urolig og afbrudt søvn og have svært ved at falde til ro. Dette kan også resultere i problemer med amningen, fordi barnet typisk er meget motorisk uroligt. Typisk ved at skyde ryggen bagud eller krumme sig sammen.

Ofte vil barnet også have hænderne knyttede.

Undersøgelser har vist at nedsat bevægelighed i rygsøjlens led, kan være årsag til symptomerne. Kiropraktoren foretager en grundig undersøgelse af barnet og tager stilling til, om der er nedsat bevægelighed. Nedsat bevægelighed kan gøre, at barnet foretrækker at dreje hovedet til den ene side og at det ikke bryder sig om, at få tøj af og på, specielt ikke over hovedet. Finder kiropraktoren nedsat bevægelighed i rygsøjlen, behandles dette med lette tryk.

Kiropraktisk behandling, har vist sig at være effektiv mod kolik symptomer.

Spædbarnskolik kan dog også have andre årsager, og derfor bliver barnet grundigt undersøgt, før der bliver taget stilling til evt. behandling.

Skæve/Flade baghoveder

Siden sundhedsstyrelsen i 1992 inførte restriktioner omkring spædbørns sovestillinger, til kun at sove på ryggen, for at undgå vuggedød, har skæve og flade baghoveder været et tiltagende problem i Danmark. Man har reduceret antallet af tilfælde af vuggedød ganske betydeligt, faktisk med hele 40%, men der ses til gengæld flere tilfælde af skæve/flade baghoveder.

Hvis barnet har en favoritside, kan dette forårsage, at kraniet, fordi det er så blødt, kan blive fladt på den side barnet helst drejer til. Andre gange vil barnet gerne holde sit hoved i central stilling, altså forårsage et fladt baghoved. Der kan være flere årsager til, at et barn favoriserer en side frem for en anden. Det kan skyldes stillingen intrauterint, fødselstraumer, en medfødt kort halsmuskel eller andre medfødte problematikker. Men ofte har det medført en mekanisk nedsat bevægelse i nakken, som kan behandles af en kiropraktor.

Hos os bliver barnet grundigt undersøgt og findes der nedsat bevægelighed, har vi mulighed for at behandle dette med lette tryk og dermed give barnet mulighed for at dreje hovedet bedre. Der vil også blive instrueret i øvelser og lejringsteknikker. Der kan i nogle tilfælde være behov for supplerende øvelser fra en børnefysioterapeut eller -ergoterapeut.

Ammeproblemer

Hvis det nyfødte barn har en dårlig suttefunktion, kan det komme til udtryk ved at barnet ligger meget uroligt ved brystet, græder, slipper brystvorten hyppigt, kun tager få sut ad gangen og holder hyppige små pauser, spilder mælk, kun vil amme i én eller få stillinger, har et ”favorit bryst” eller bider hul på brystvorterne. Dette kan I sidste ende medføre, at barnets vækst påvirkes, så barnet ikke tager på som det skal, og amningen må opgives.

Der er mange årsager til en dårlig suttefunktion, som både fødeafdelingen, lægen og sundhedsplejersken er opmærksomme på, men helt op til 40% af årsagerne kan findes i mekaniske problemer omkring barnets muskler og led. Det drejer sig f.eks. om problemer i de øvre nakkeled, kæbeled, tungeben, skævhed af kranieknoglerne, spændinger i nakkemuskler, kæbemuskler eller tungen.

Før en amning opgives bør barnet ses af en kiropraktor, særligt hvis det har været udsat for en hård fødsel (meget hurtig eller meget langsom), kejsersnit, taget med sugekop eller tang, har ligget i uregelmæssig stilling (f.eks. stjernekigger, sædestilling) eller fødselsvægten var mere end 4000 gram. Hvis der er tale om mekaniske problemer i et af de ovenstående nævnte områder, er der nemlig stor mulighed for, at problemerne under amningen kan afhjælpes med kiropraktisk behandling.

KISS / KIDD

KISS syndrom betyder på engelsk: Kinematic Imbalance due to Suboccipital Strain, oversat til dansk betyder det Kranie-nakkeleds induceret Symmetri forstyrrelse.

KISS I Er en asymmetri hvor barnet favoriserer, at se til den ene side og samtidig laver det en stor C kurve med kroppen, både når det sidder og ligger. Ofte har det, foruden det skæve baghoved og C kurven af kroppen, problemer med at ligge på maven, problemer med at falde til ro og problemer med at finde ro til at amme.

KISS II Her favoriserer barnet ofte at bøje nakken bagover, det kan ofte sagtens ligge på maven, men kan ikke ligge i arm, og vil have svært ved at kigge på mor når det ammer, det vrider sig bagover, og har som KISS I ofte uro, og kan være både overspændt og underspændt i kroppen.

KIDD syndrom på engelsk kaldet KISS induceret Dysgnosia and Dyspraxia, som oversat til dansk er Kranienakkeleds induceret DYSPRAKSI (vanskelighed ved at udføre kombinerede muskelbevægelser/ problemer med at automatisere bevægelser/ klodsethed) og DYSGNOSI (nedsat evne til at bearbejde sanseindtryk).

Et ubehandlet KISS syndrom kan hen ad vejen være en del af KIDD syndromet. Børn udvikler sig med forskellig hastighed, og er rigtig gode til at kompensere, derfor opdages de første tegn på KIDD syndrom først ved 4 års alderen.

Tegn på KIDD syndrom kan blandt andet være: Uro i kroppen, problemer med balancen, gå på line, stå på et ben, asymmetrisk løb, koordinations problemer. Hos os bliver barnet grundigt undersøgt, og hvis vi finder en funktionsforstyrrelse af nakken, kan vi hjælpe. Barnet bliver behandlet med teknikker, som er specielt designet til babyer og børn.