Har du meget ondt og frygter øget risiko for længerevarende smerter, er det en god ide at få en aftale hos en af Rygcenterets kiropraktorer. Mange akutte nakke- og skuldergener forsvinder uden behandling, dog er det vigtigt at få undersøgt hvorfra smerterne og ubehaget kommer, så eventuelle alvorlige årsager udelukkes og du hurtigere kan blive dine smerter kvit.
Hvorfor får man ondt i nakken?
Oftest er det ikke muligt at pege på en specifik årsag til nakkesmerter, og så kaldes smerterne uspecifikke eller funktionsbetingede. Meget tyder dog på at både fysiske og psykiske, livsstil- og arbejdsfaktorer spiller ind.
Hvorfor får man ondt i skulderen?
Skulderregionen består af 3 led og er kroppens største mobile ledområde. Skulderens stabilitet ar meget afhængig af musklernes og senernes samarbejde og funktion. Hyppige lidelser i skulderen skyldes ofte overbelastninger, traume, instabilitet eller slid. Vedvarende arbejde med armen over skulderhøjde er generelt belastende for skulderen, og skulderens muskler og sener på grund af dårlig blodforsyning og trange pladsforhold i denne stilling.
Hvad kan du selv gøre?
Hold dig så vidt muligt i gang. Prøv at passe dit arbejde og din dagligdag i øvrigt. Lad være med at lægge dig i sengen! Lad så vidt muligt være med at bruge varmepude eller nakkekrave.
Ved akutte smerter kan du lægge en ispose på det mest smertefulde sted i ca. 15 minutter. Det kan du gentage 5 til 6 gange med mindst en times interval i de første par dage.
Prognose
Den er god, hvis du forbliver aktiv og hvis du får tidlig og effektiv behandling.
Udvalgte diagnoser
Piskesmæld: Nakkesmerter kan stamme fra en påkørsel bagfra. Nakkesmerterne kan ofte være ledsaget af hovedpine, svimmelhed eller koncentrationsbesvær. På Rygcenter Djursland har vi gode resultater med behandling af piskesmældsskader. Behandlingen er som oftest tværfaglig, og der vil i de fleste tilfælde være behov for træning af nakke og ryg for at sikre et varigt godt resultat.
Diskusprolaps i nakken: Diskusprolaps i nakken er en sjælden lidelse. En prolaps er en skade i en eller flere af nakkens bruskskiver, hvor den bløde kerne i bruskskiven kan sive ud og trykke på en nerverod. I begyndelsen er smerterne oftest værst i nakken og kan trække ned under skulderbladet. Senere tager armsmerterne over og bliver de dominerende. Smerterne er af voldsom jagende karakter og forstyrrer ofte nattesøvnen. Der kan også opstå snurrende eller sovende fornemmelser i armen, ligesom der kan være nedsat kraft i fingre, hånd eller arm.
Behandlingen vil i første gang rette sig mod at skabe smertelindring via manuel behandling af de omkringliggende væv, retningsbestemte øvelser og sikring af så god bevægelighed i nakke og brystryg som muligt. Når der er opnået smertelindring, skal nakkens normale bevægefunktion genoprettes, og der vil være behov for genoptræning af nakkens muskler.
Hos ældre kan der opstå lignende nakke- og armsmerter som ovenfor beskrevet, men her kan årsagen være artrose (slidgigt) i nakken, hvor den nedslidte bruskskive, forkalkningsrande på nakkehvirvlerne og fortykkede ledbånd kan medføre snævre pladsforhold som kan irritere nerverne.
Kroniske nakkesmerter: Ved kroniske nakkesmerter har undersøgelser vist, at der sker en ændret aktivitet i nakkens muskler. Der sker en såkaldt reorganisering, hvor de dybe stabiliserende nakkemuskler bliver hæmmet, og de mere overfladiske muskler tager over. Dette kan være en af årsagerne til, at der udvikles kroniske smerter. Ved længerevarende nakkesmerter er det derfor vigtigt, at den rette muskelkontrol genoprettes via specifik nakketræning. Det anbefales ligeledes at lave generel styrketræning af nakken. Holdningskorrektion er vigtig, fordi nakkesmerterne ofte har bevirket en uhensigtsmæssig nakke- og hovedholdning. En kombination af kiropraktisk manipulationsbehandling og de ovenfor nævnte forskellige nakketræningsformer giver de bedste resultater i forhold til kroniske nakkesmerter.
Skulder impingement: Dette syndrom skyldes indeklemning af en eller flere strukturer i skulderen og er meget hyppigt forekommende. Syndromet giver typisk smerter i skulderen ved løft af armen op i 90 grader. Årsagen kan findes i knogleudformningen af skulderen, som derved forringer de i forvejen trange pladsforhold, eller det kan skyldes en irriteret og fortykket sene eller slimsæk i skulderen. Dårlig muskelbalance i de muskler, der virker i skulderen, kan også være årsag til indeklemningen.
Behandlingen afhænger af årsagen, men i langt de fleste tilfælde behandles tilstanden med aflastning, bløddelsbehandling, chokbølgeterapi, genoptræning for at genskabe muskelbalancen samt endelig i hensigtsmæssig brug af skulderen. Forkalkning i sener omkring skulderen kan ligeledes være årsag til smerter i skulderen og impingement. Disse forkalkninger kan forsvinde spontant, men i tilfælde hvor dette ikke sker, er det muligt at behandle forkalkningerne med chokbølgerterapi.
Rotatorcuff syndrom: Skulderen er omgivet af 4 muskler, der danner en manchet omkring skulderleddet. Denne manchet kaldes også rotatorcuffen og er ansvarlig for hovedparten af skulderens stabilitet. Ved traumer (for eksempel fald på albuen eller en strakt arm), eller grundet slidforandringer kan disse muskler og sener helt eller delvis overrives. Symptomerne på dette vil ofte være smerte og nedsat funktion af skulderen.
Behandlingen er i visse tilfælde kirurgisk, især ved læsioner der skyldes traumer som yngre individer. I de øvrige tilfælde behandles der med aflastning og genoptræning af de omkringliggende muskler.
Frossen skulder: En tilstand hvor ledkapslen omkring skulderleddet skrumper og bevægeligheden af skulderen er nedsat i alle retninger kaldes frossen skulder. Årsagen til dette er i visse tilfælde ukendt, men de ses ofte hos patienter med diabetes, gigt eller efter et traume mod skulderen. Tilstanden kan tage op til 1-2 år og bedres derefter spontant. Behandlingen består i gigt- og smertestilende medicin i ”frysestadiet”. Her hjælper øvelser og behandling ikke. I ”optøningsstadiet” behandles med mobilisering og manipulation af skulderleddet. Det hjælper ligeledes med øvelser for hurtigere at genoprette fuld bevægelighed.
Betændt slimsæk (bursit): En stilstand hvor gentagne belastninger over slimsækkene eller ved direkte slag kan slimsækkene blive inflammerede og producere øget væske, hæve op og blive smertefulde. Symptomer omfatter trykømhed, hævelse, rødmen og varme i området.
Behandlingen af slimsækbetændelse består i aflastning og gigt- og smertestillende medicin i den akutte fase. Herefter er målet at genoprette den normale funktion af de involverede strukturer.
