Hvorfor får man ondt i knæet?
Knæet består af 3 led: Leddet mellem lårben og skinneben, leddet mellem knæskallen og lårbenet og endelig leddet mellem den øverste del af skinnebenet og lægbenet. Ved undersøgelsen bedømmer kiropraktoren knæfunktionen, og ved forskellige undersøgelser kan det vises, hvilke strukturer, led, knogler eller bløddele, der er irriterede eller skadede. Smerter og funktionsindskrænkninger kan f.eks. skyldes læsioner eller irritation i menisker, korsbånd, ledkapsler, muskler, ledbånd eller slimsække.
Knæsmerter kan stamme fra knæet selv, men de kan ofte også være en reaktion på problemer andre steder i kroppen. Knæsmerter kan være resultatet af dårlig funktion i de umiddelbare naboled, fod og ankel eller hofte, men også funktionsforstyrrelser i rygsøjlen og bækkenet kan resultere i knæsmerter. Smerter fra et slidt hofteled giver ofte smerter i knæet. Hyppigt ses en kædereaktion, hvor smerter og gener, som er begyndt i knæet, har trukket andre muskel-, sene- og ledsmerter med sig.
Hvorfor får man ondt i ankel og fod?
I fodleddet er bevægeligheden og stabiliteten af stor betydning. Vi går hver dag rigtig mange skridt, og vi står meget, hvilket stiller store krav til fødderne og fodleddenes funktionsevne. Fod og ankel skal for at fungere optimalt have god bevægelighed mellem de forskellige knogler. Bevægeligheden mellem de enkelte knogler er ikke stor, men sammenlagt er den sunde fods bevægelighed stor. Foden skal samtidig kunne låse og give fasthed f.eks. ved stand.
Hvad kan du selv gøre?
Hold dig så vidt muligt i gang. Prøv at passe dit arbejde og din dagligdag i øvrigt. Ved akutte smerter kan du lægge en ispose på det mest smertefulde sted i ca. 15 minutter. Det kan du gentage 5 til 6 gange med mindst en times interval i de første par dage.
Prognose
Den er god, hvis du forbliver aktiv og hvis du får tidlig og effektiv behandling.
Udvalgte diagnoser
Løberknæ: Ved gentagne ensformige bevægelser i knæleddet kan lårets senebånd skabe en betændelsestilstand på ydersiden af knæleddet. Tilstanden ses som en hyppig sportsskade hos løbere eller cykelryttere.
Springerknæ: Tilstanden skyldes mikroskopiske småbristninger ved knæskals-senefæstet, hyppigst på den nedre kant af knæskallen. Det sker grundet gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen, særligt spring og spark. Tilstanden ses som en hyppig sportsskade hos gymnaster og fodboldspillere.
Det er vigigt at få udredt symptomer på et springerknæ, således at tilstanden ikke udvikler sig til en kronisk tilstand.
Korsbånd: En korsbåndsskade kan omfatte bristning af bagerste, forreste eller begge korsbånd. De fleste skader sker efter løb med hurtige retningsskift, fald på ski eller direkte spark ind på skinnebenet. Oftest høres et smæld og der kommer hævelse og stivhed i knæet.
Menisk: En skade i menisken sker typisk fordi bruskskiven i knæleddet (menisken) afklemmes. Skaden kan sidde på ydersiden eller indersiden af menisken, hvoraf sidstnævnte er den hyppigste. Symptomer omfatter smerter på inder- og/eller ydersiden af knæet, ledhævelse og ledlåsninger.
Skinnebensbetændelse: Tilstanden skyldes gentagne, ensformige belastninger der giver en betændelsestilstand, hvor muskelhinden fæster på skinnebenskanten. Tilstanden ses hyppigst hos idrætsudøvere med tendens til at dreje foden udad eller med høj fodbue.
Hælspore (plantar fasciit): Hælspore er en fortykning/forkalkning, som opstår under hælen, hvor den føles meget ubehagelig. Mange beskriver smerten ”som at gå på et glasskår”. Smerten forværres ved hård belastning, og bedres ved aflastning og chockbølgebehandling.
På Rygcenter Djursland behandles tilstanden med chokbølgeterapi, gang-analyse og øvelser til optræning (styrkelse) af ben- og fodmusklerne og også udspændingsøvelser for at give smidighed i underben og fødder.
Achillessene irritation og ruptur: Achillessenen kan let blive overbelastet. I mange idrætsgrene bliver senen belastet intenst, og kan derfor blive meget irriteret og smerteplaget. Der behandles med massage, øvelser, udspænding og genoptræning under vejledning.
Afrivning af achillessenen er en anden ret almindelig skade. Den opstår ofte ved landing efter et spring, eller når du hopper ned og lander forkert på foden. Her behandles med operation, og resultatet på længere sigt er afhængig af en grundig genoptræning.
Forstuvning: Opstår typisk ved at man vrider om på foden. Herved forstrækkes alle strukturer på den side af leddet, du er vredet over til. Symptomerne er hævelse af leddet og blodudtrædninger. Leddet føles varmt og er meget ømt, både ved berøring og belastning.
Muskler bliver forstrakt, evt. med fibersprængninger til følge, ledbånd bliver beskadigede med permanent forlængelse til følge. Begge dele nedsætter den nerve-muskelmæssige kontrol af leddet. Din evne til at føle hvor foden er placeret, uden at se efter bliver forringet. Derfor er leddet sårbart idet det er dårligt beskyttet mod nye traumer, hvis ikke den korrekte genoptræning finder sted.
Behandlingen består i normalisering af bevægelighed og stabilitet i leddet, suppleret med øvelser til at genoptræne de forskellige strukturer i fodleddet
Ledlåsninger: Leddene i foden kan også give smerter. Hvis der opstår en låsning mellem 2 af fodens knogler, sker bevægelsen ved, at de andre led kompenserer for bevægetabet. Det belaster foden forkert og kan resultere i akutte smerter og føre til fejl belastninger af mere permanent karakter.
Nedsunken / nedfalden forfod: Er musklerne i foden for slappe, kan der opstå nedsunken forfod. Leddene mellem forfod og mellemfodsknogler synker og bliver klemt mod gangunderlaget, når du går. Især galt bliver det, hvis du bruger fodtøj med høje hæle. Det forstærker gangpresset på den nedsunkne del af foden.
Her behandles med ledfrigøring og øvelser for fodens muskler, føddernes smidighed og styrke. Træningsprogrammer udarbejdes til individuel træning hjemme.